Oplægsholdere
Antoine Mestrallet
Frankrig
Antoine Mestrallet er medstifter af kollektivet “Hérétique”, som er en struktur, der udtænker, skaber og formidler en alternativ anskuelse på det digitale område, og som har frigjort sig fra Silicon Valleys ideologi. Han står bag projektet “Dérive”, en app, som fremstår som et “anti-Google Maps”, idet den giver mulighed for at vælge ikke optimerede ruter og opfordrer til slentreture og til at gå på opdagelse, uden at indsamle informationer om brugerne.
Sasha Bezuhanova
Bulgarien
Sasha Bezuhanova er en bulgarsk aktivist og filantrop, der har spillet en ledende rolle i udviklingen af digital teknologi i sit land. Sasha har haft flere stillinger i virksomheden Hewlett-Packard. I 2013 grundlagde hun MOVE.BG-platformen, der understøtter innovation og teknologi for staten, den private sektor og civilsamfundet. Samme år blev hun tildelt titlen "Digital Woman of Europe"
Brice Augras
Frankrig
Brice Augras, som er selvlært og har en lidenskab for cybersikkerhed, grundlagde BZHunt i 2020 med et enkelt mål for øje, nemlig at skubbe grænserne for at forsvare og fremhæve den etiske hackerkultur i Frankrig og i verden.
Ophélie Coelho
Frankrig
Ophélie Coelho er specialist i digital geopolitik og medlem af Rousseau-instituttets (FR) videnskabsråd. Siden 2009 har hun arbejdet i den digitale sektor som front-end udvikler, produktchef og brugerundersøgelsesleder i virksomheder, start-ups og offentlige administrationer.
Christian Ulrik Andersen
Danmark
Christian Ulrik Andersen er lektor ved afdeling for Digital design og informationsvidenskab på Aarhus Universitet, leder af Digital Aesthetics Research Center og Research Associate ved Centre for the Study of the Networked Image, London South Bank University. Derudover er han forfatter til bogen The Metainterface (MIT Press, med Søren Pold), der handler om den digitale kunsts rolle i udviklingen af IT. Siden 2011 har han, i samarbejde med transmediale festival i Berlin og skiftende institutioner over hele verden, arrangeret en række workshops for praktisk og teoretisk forskning i kunst og digital kultur.